top of page

Generelt for Keramik Workshops

Varighed: Fra 2- 4 værkstedsdage

Forløb : Keramik er en proces, der er flere arbejdsgange og derfor ikke et projekt man kan blive færdig med på en dag.

Som minimum bør et forløb være af 2 gange, men for den fulde kreative proces er 4 værkstedsdage af foretrække. 

Forløberne kan sammensættes efter behov, så send mig endelig en besked så vi kan finde den bedste løsning for jer. 
 

Mulighed for: Udstilling, dokumentation, tværfaglige forløb

Faglig forankring: Forløbene er udviklet med blik for de Fælles Mål i billedkunst og understøtter tværfaglige kompetencer som kreativ tænkning, fortælling og personlig formidling. Undervisningen tilpasses jeres niveau og behov.

Generelt for Billedkunst Workshops

Varighed: fra 1 værkstedsdag -til længere forløb


Forløb: Billedkunst form og udtryk. Med plads til fordybelse, eksperimenter og personlig udvikling, fungere et forløb både som en enkeltestående workshop eller over flere værkstedsdage. 

Forløbene kan tilrettelægges efter jeres ønsker og behov – så skriv endelig, så vi sammen kan finde den rette løsning for jer.

Mulighed for: Udstilling, portfolio-arbejde, tværfaglige samarbejder


Faglig forankring: Forløbene tager afsæt i Fælles Mål for billedkunst og understøtter tværfaglige kompetencer som visuel tænkning, billedanalyse, kreativ proces og personlig formidling. Jeg tilpasser undervisningen til både niveau og tema – så alle kan være med, og alle kan udfordres.

Kort om mig:

Jeg er oprindeligt uddannet lærer, og har mange års erfaring med at undervise og sammensætte kreative forløb og workshops for både børn, unge og voksne. Indholdet tilpasses altid deltagerne og det, I har brug for – uanset om det er én dag med hænderne i ler eller et længere forløb med mere fordybelse. Skriv endelig, hvis du er nysgerrig på, hvordan vi sammen kan skræddersy en workshop eller et forløb, der passer til jer.
Mvh. Siv 

Faste keramik forløb

Den magiske kop
Hverdags ler

🪄 Den Magiske Kop 

Slip fantasien løs og lad fortællinger tage form i ler!

Den magiske kop inviterer børn og unge ind i en sanselig og kunstnerisk proces, hvor de gennem fantasi, fortælling og formgivning skaber deres helt egen kop – med en magisk historie gemt i både dekoration og udtryk.

Forløbet kombinerer billedkunst, narrativ tænkning og håndværk i en proces, hvor eleverne får mulighed for at udtrykke sig kreativt, styrke deres billedsprog og opleve stoltheden i at skabe noget unikt og personligt.

Jeg tilbyder skræddersyede forløb, som tilpasses jeres klassetrin, læringsmål og evt. temaer i årsplanen. Alle materialer og teknikker introduceres trin for trin, og vi arbejder både med fortælling, idéudvikling og formgivning i ler.
​​​​

​​

🪴Hverdags ler - det skjulte i det synlige

Hvordan ser en hverdagsting ud, når vi stopper op og virkelig ser den? I denne kreative keramikworkshop inviteres børn og unge til at udforske de små, vigtige objekter, vi bruger hver dag – men sjældent bemærker.

Med ler som materiale og hverdagen som inspiration, skaber deltagerne personlige fortolkninger af alt fra nøgler og hårspænder til elpærer og kaffekopper.

Vi arbejder eksperimenterende og undersøgende med skitser, samtaler og formgivning – og slutter af med et konkret og personligt værk i ler.

Gennem research, refleksion og formgivning skaber eleverne deres egen version af et personligt hverdagsobjekt – fortolket i ler og fyldt med betydning.

Forløbet kombinerer billedkunst, designforståelse og sanselig materialekendskab. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i form, funktion og fortælling – og oplever glæden ved at skabe noget, der både er konkret og tankevækkende.

Workshoppen kan tilpasses forskellige aldersgrupper og behov – fra indskoling til gymnasieelever.

​​​

🏆 Mit Trofæ
Hvad betyder det at vinde? Og hvordan ser det ud, når man giver det form?

Mit Trofæ inviterer børn og unge til at reflektere over deres egne sejre – store som små. Gennem samtale, skitser og arbejdet med ler skaber eleverne deres eget personlige trofæ: en symbolsk skulptur på en plade, der fortæller om noget, de har opnået, overvundet eller drømmer om at nå.

Et trofæ behøver ikke være en pokal. Det kan være en karklud, der hylder hverdagens slid, en medalje for at turde være sig selv, eller et lille gevir som symbol på mod. Eleverne undersøger, hvad et trofæ er, og hvordan det kan formes i netop deres historie og liv.

Vi arbejder eksperimenterende og formgivende med ler som materiale, og sætter fokus på fortælling gennem form og symbolik.


Forløbet kombinerer billedkunst, personlig fortælling og designforståelse. Eleverne udvikler deres idé gennem refleksion og skitser – og skaber et fysisk værk, der hylder dem selv og det, de står for.

Mit Trofæ

EN MAGISK KOP 👩🏼‍🎨 Gå på jagt her i forskellige alders grupper og de tilpassede forløber. 🎨fra 1.-3., 4.-6., 7.-10. kl. til gymnasie & ungdoms udd. 🎨 Forløb for 1.–3. klasse Et legende og fantasifuldt forløb, hvor eleverne sammen opbygger magiske historier og skaber deres egen kop med figurer og farver, der fortæller en visuel fortælling. Forløbet lægger vægt på kreativ glæde, motorisk udvikling og at turde udtrykke sig. ✨ Forløb for 4.–6. klasse Her kombineres eventyr, symbolik og personlige fortællinger i et forløb, hvor eleverne lærer at omsætte idéer og stemninger til form og farve. Vi arbejder undersøgende og procesorienteret, med både tegning, modellering og dekoration. 🌌 Forløb for 7.–10. klasse Et mere refleksivt og fordybende forløb, hvor eleverne arbejder med identitet, stemninger og fortælling i visuel form. Der er fokus på idéudvikling, teknisk formgivning og selvstændig udtryksform. Velegnet til valgfag eller temaforløb. 🔍 Forløb for gymnasiet og ungdomsuddannelser Eleverne arbejder her med konceptudvikling, fortolkning og keramik som kunstnerisk medie. Det magiske element bliver en indgang til at undersøge identitet, transformation og visuelle metaforer – med plads til både eksperiment og kunstnerisk udtryk.

HVERDAGS LER 👩🏼‍🎨 Gå på jagt her i forskellige alders grupper og de tilpassede forløber. 🎨fra 1.-3., 4.-6., 7.-10. kl. til gymnasie & ungdoms udd. 🎨 Forløb for 1.–3. klasse "Min vigtige ting" Et fantasifuldt forløb hvor eleverne skaber deres helt egen hverdagsgenstand i ler. Vi undersøger, hvorfor en ting som en bamse, en sko eller en madkasse kan være vigtig – og former den med hænderne. Fokus er på glæde, fortælling og skaberglæde. ✨ Forløb for 4.–6. klasse “Usynlige helte” I dette forløb går vi på jagt efter de hverdagsobjekter, der hjælper os – men som vi sjældent tænker over. Gennem research, tegning og formning skaber eleverne deres eget lerobjekt med en personlig vinkel. Vi arbejder også med at fortælle historien bag objektet. 🌌 Forløb for 7.–10. klasse “Objekternes betydning” Her undersøger eleverne hverdagsobjekter som design og kultur. De vælger et objekt, undersøger dets funktion og historie, og omsætter det til en form i ler – enten realistisk eller symbolsk. Forløbet rummer både faglig fordybelse og kunstnerisk frihed. 🔍 Forløb for gymnasiet og ungdomsuddannelser Et æstetisk og konceptuelt forløb, hvor deltagerne arbejder kunstnerisk og analytisk med hverdagsobjekter. Vi tager udgangspunkt i samtidskunst, design og identitet – og skaber keramiske værker, der bærer idé og fortælling. Forløbet understøtter både kreative fag, filosofi og samfundsforståelse.

MIT TROFÆ 👩🏼‍🎨 Gå på jagt her i forskellige alders grupper og de tilpassede forløber. 🎨fra 1.-3., 4.-6., 7.-10. kl. til gymnasie & ungdoms udd. 🎨 Forløb for 1.–3. klasse Mit seje øjeblik De yngste deltagere arbejder med oplevelser, de er stolte af – store som små. Vi taler om, hvordan følelser og historier kan få form i ler, og eleverne skaber deres helt eget trofæ for noget, der har været vigtigt for dem. Fokus: fortælling, form og farve – og at turde være stolt! ✨ Forløb for 4.–6. klasse Symboler på styrke Her dykker vi ned i idéen om, hvad et trofæ egentlig er – og hvad det kan symbolisere i hverdagen. Eleverne designer deres egne unikke trofæer og sætter ord på, hvorfor netop dét fortjener hæder. Fokus: identitet, symbolsprog og kreativ udtryksform. 🌌 Forløb for 7.–10. klasse Hæder og håb De ældre elever arbejder mere analytisk og konceptuelt med trofæet som kulturelt og personligt udtryk. Vi diskuterer præstation, drømme og samfundets syn på succes – og eleverne skaber et trofæ, der taler med deres egen stemme. Fokus: refleksion, idéudvikling og skulpturel formgivning. 🔍 Forløb for gymnasiet og ungdomsuddannelser Her bliver trofæet til en personlig og samfundskritisk kommentar. Vi udforsker det poetiske og det symbolske gennem samtale, form og æstetik. Resultatet er en keramisk manifestation af, hvad det vil sige at lykkes – ifølge eleven selv. Fokus: konceptudvikling, æstetik og kritisk tænkning.

Faste billedkunst forløb

Bag masken
I dybden

🪄 Bag masken

Under udvikling​​​​

​​

🪴I dybden

Under udvikling

​​​

🏆 Mini graffiti
Under udvikling

Mini Graffiti

Følg med her

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram
bottom of page