Bag værkstedet
Siv Webb
Ejer af Apropos Kunst x Husarstalden
​
Det keramiske værksted opstod som en naturlig udvidelse af Sivs eget
stregmager-værksted – og siden tog keramikken for alvor fart.
Siv arbejder med en bred kunstnerisk palette og har gennem tiden bevæget sig ad mange kreative veje. Hun er uddannet billedkunstlærer og har en mangeårig baggrund som både hovedansvarlig underviser og censor inden for faget.
I dag arbejder Siv både med keramik og som stregmager.
Hendes CV rummer kreative samarbejder med større danske virksomheder, museer og kommuner, og hun har stået bag udsmykninger rundt omkring i hele Danmark.
Siv arbejder primært med håndbygning og finder stor inspiration i hverdagens små øjeblikke.
Hendes univers er legende, med en god portion humor og ofte en skarp fortælling bag.
Siv driver værkstedet og er altid at finde i Husarstalden
Siv varetager pop-up event, Friday ClayClub og Formiddags- samt EftermiddagsLer




Underviser
Kristine Søe
har taget grundforløbet ‘Håndværk og Teknik’ med fokus på ‘drejning’ på TEC i Glad-saxe, som en del af Pottemageruddannelsen (2006).
Derudover er Kristine uddannet billedkunst-lærer og har en Cand.Pæd i Didaktik - Materiel Kultur fra DPU.
Hun har mange års undervisnings-erfaring og har de seneste år både afholdt drejekurser samt undervist i andre teknikker inden for keramik på forskellige aftenskoler og kulturhuse.
På sit værksted i Roskilde laver Kristine brugsgenstande og unika. Størstedelen af hendes arbejde bliver skabt ved drejeskiven, men der bliver også eksperimenteret med andre teknikker. Altsammen udarbejdet i stentøjsler.
I sit arbejde er Kristine særligt optaget af at skabe sammenhæng mellem funktionalitet og det enkelte formsprog, samt sammenspillet mellem leret og glasurernes materialitet.
Kristine underviser primært drejekurserne i Husarstalden.
Underviser
Martha Camille Overbeck
Martha er ofte at finde i Husarstalden hvor hun arbejder som Husarfører om onsdagen samt som underviser ved div. keramikhold
.
Martha holder også til i værkstedet med sine eget værker. Martha arbejder primært på drejeskiven, men elsker også at fordybe sig i de forskellige modelleringsteknikker og eksperimentere med glasurer, som alle er udformet af stentøjsler.
​
Med flere keramikkurser af forskellige undervisere og et utal af timer med ler mellem hænderne, har Martha udvidet en stærk grundviden omkring ler og keramik processerne.
Ved siden af værkstedet arbejder Martha om billedkunstlærer på en efterskole/privatskole.
Martha underviser i håndbygger- & drejekursus samt EftermiddagsLer om onsdagen.
Du kan se mere af Martha's arbejde på: Camillekunst_


.png)