JuleDekorations Kursus
Dekorations Kursus *Christmas Edition *
vil du være klar til jul med dit eget keramik.
Tirsdag aften kl. 17.00-21.00
Niveau: Begynder/ let øvet
Datoer: 17/11 - 24/11 - 8/12**
Underviser: Martha Camille Overbeck
Hold beskrivelse:
Dekorationsholdet er til dig, der elsker de små detaljer og glæden ved at gøre noget helt særligt ud af dit keramik.
Over tre aftener bygger vi først vores emner fra bunden, derefter fordyber vi os i dekoration med struktur, begitning, slikker og små håndbyggede detaljer, før vi afslutter med underglasurer og de sidste personlige strejf.
Undervejs bliver du introduceret til forskellige dekorations- og overfladeteknikker og guiden både i teknikkerne og i idéudviklingen, hvis du har brug for inspiration.
Et roligt og kreativt forløb med god tid til fordybelse, hvor hver kop, skål, lysestage eller juledekoration får sit helt eget udtryk. ..og så er der selvfølgelig altid kaffe på kanden.
Praktisk information
- Kurset finder sted i Husarstalden - Stændertorvet 3F, 4000 Roskilde
- Ler afregnes efter forbrug.
- Du kan vælge mellem 8 forskellige stentøjsler til 60 kr./kg eller genbrugsler til 45 kr./kg.
- Brændinger og glasurer er inkluderet i lerprisen.
- Undervisningen slutter kl. 20.30, herefter er der afsat tid til fælles oprydning og rengøring.
- Det færdigbrænde keramik kan hentes i værkstedet d. 16/12 kl. 9.00-20.00
Husarstaldens keramikforklæde
Et godt forklæde bliver hurtigt en fast makker i værkstedet.
Vælg Husarstaldens grønne forklæde – med mulighed for navn – og hav det klar fra første kursusdag. Bestil her
.png)
